Dias10

Yoga - Hatha og Vinyasa flow

Mandage kl. 17.00-18.30

Mandage kl. 18.45-20.15

 

Stress af, og lad være med at prøve så meget!

Hvornår har du sidst lavet noget, hvor det i bund og grund gjaldt om at lade være med at prøve for meget og i stedet bare lade tingene komme til dig? 

 

På Mosedamgaard i Kirke Værløse er der mulighed for at blive strakt ud, få bygget smidighed og muskelstyrke op og samtidig få halvanden times ro og fordybelse med sig selv, uden en masse krav og forudsætninger.

Vi møder ofte mennesker som har brug for en pause og for brudt lidt op i verdgens tankemønstre og få stressen ud af kroppen.

”Netop igennem de mange små og store fysiske opgaver undervejs, tvinges hovedet til at tage en tiltrængt pause fra hverdagen; tankerne puffes ud af de vante spor og rutiner uden at vi behøver at gøre så meget for at opnå noget eller målrettet søge resultatet. Faktisk kan man måske sige, at mange af de centrale aspekter ved yogafilosofien egentlig har fundet et naturligt og jordnært leje i den måde, jeg griber yogaen an på.”

”Det er i bund og grund tyngdekraften, der gør alt arbejdet, og din eneste opgave er faktisk at give den arbejdsro og nyde stillingerne, som giver dig muskulære stræk, udvider kroppens bevægelighed eller bygger styrke op. Fra gang til gang vil du opleve, at kroppen bliver mere fortrolig med stillingerne og at du bliver mere fortrolig med din krop, og inden du ved af det, står du i stillinger, som du aldrig havde forestillet dig, at du kunne komme ind i. Yoga handler ikke så meget om at kunne nå sine egne tæer, men om alle de ting, man kan lære om sig selv på vejen derned.”

 

På Mosedamgaard forenes dette arbejde med nogle fantastiske, naturskønne omgivelser, som i høj grad understøtter både det fysiske og mentale aspekt i yogaen. Allerede når man kører ned af alléen og ser ud over dalen, får det pulsen til at falde og sindet i ro. Trine Sylvest Christiansen, som ejer Mosedamgaard sammen med sin mand Steffen Sylvest Hansen, har fået en del efterspørgsler på yoga fra borgerne både omkring gården, fra Hareskoven, Jonstrup, Farum men også fra Ballerup, Måløv, Smørum og fra Egedal kommune. Mange giver udtryk for, at tilbuddene er gode inden for de traditionelle sportsgrene som fodbold, håndbold og badminton, men at der mangler et tilbud som det, Mosedamgaard nu byder på - altså motion med fordybelse og ro, som Trine vælger at kalde for Wellness Workout.

 

… her skal der nok et afsnit eller to ind om Mosedamgaard og de forskellige tilbud.

En elevs beretning:
"Jeg har været ved Kirstines undervisning. Hun tager udgangspunkt i det eleverne kommer med og tilpasser altid programmet så det er godt for ligepræcis os som er der"

"Jeg føler mig let i krop og sind når jeg har været ved Kristines undervisning og jeg kan mærke hvordan roen sænker sig over mig når jeg har været til Yoga på Mosedamgaard. Det er som om at jeg falder til ro allerede i det øjeblik jeg kører ned af alleen"