Ernæringsterapi

På Mosedamgaard kan du få en personlig, helhedsorienteret ernæringsvejledning, der bruger kost og livstilsændringer offensivt i behandling af kronisk sygdom. Behandlingen fokuserer på at balancere de bagvedliggende funktionelle ubalancer, dvs årsagerne til symptomerne, fremfor symptombehandling alene.

 

 Charlotte Gylling

Charlotte Gylling, cand.scient i klinisk ernæring, Ernæringsterapeut CET, Functional Medicine certificeret (maj 2016).

 

Funktionel ernæringsterapi

Kom og få en individualiseret, helhedsorienteret ernæringsvejledning, som kan hjælpe dig til at optimere din energi og sundhed og måske endda hjælpe dig til at komme af med kroniske symptomer, du har haft i årevis. Charlotte bruger kost og livstilsændringer offensivt i behandling af kronisk sygdom udfra principper fra Functionel Medicine.

 

Om Charlotte - behandling af kronisk sygdom

Charlotte er cand.scient i klinisk ernæring fra Københavns Universitet og ernæringsterapeut. Derudover har hun siden 2012 været i gang med at certificere sig i funktionel medicin fra IFM (https://www.functionalmedicine.org), hvor læger og andet sundhedspersonale videreuddannes i en helhedsorienteret tilgang til behandling  af kronisk sygdom. Her bruges kost og livsstilsændringer offensivt i behandling af kronisk sygdom, altid med udgangspunkt i nyeste videnskabelig forskning, men også med udgangspunkt i sund fornuft og klinisk erfaring. Udover sin klinik på Mosedamgaard arbejder Charlotte på lægeklinikken, IOM, i Lyngby.

 

Da kronisk sygdom kan betragtes som et resultat af et samspil mellem gener, miljø, kost og livsstil, betyder det at mennesker med samme diagnose, f.eks. type 2 diabetes, kan være nået dertil af mange veje. På den måde vil bagvedliggende årsager måske være forskellige og derfor også behandlingen. På klinikken vil du få en individualiseret behandling der forsøger at behandle netop det som måske er på spil hos dig. Her kan maden spille en vigtig rolle, da mad udgør en daglig biokemisk påvirkning af vores celler og krop.

 

Der kommer børn, mænd og kvinder i klinikken. Årsager til henvendelse kan være problemer med fordøjelse, overvægt, træthed, insulin resistens eller forhøjet kolesterol – men også kroniske diagnoser som lavt stofskifte, cancer, hjertekarsygdom og en række af autoimmune sygdomme som MS, cøliaki og ledegigt.

Tilgang

Ved første konsultation gennemgås din helbredshistorie og symptomer. Det kan hjælpe til at finde tilbage til årsager til symptomer. Centrale spørgsmål er hvad du måske får for meget af, som kunne være godt at fjerne, og hvad du har brug for. Rigtig tit starter vi med at optimere tarmens funktion, da en stor del af sygdomsudviling starter her. Der planlægges i fælleskab kostændringer og om kosttilskud og livsstilsændringer kan være en fordel. Den første konsultation tager 1.5 time og opfølgning tager op til 1 time.

 

Klinikken ligger i wellnesscenteret Solar Plexus. Book tid online eller ring til receptionen 33 15 00 66. Du kan også kontakte Charlotte direkte på charlotte@fedtforlivet.dk

 

Læs mere på http://www.fedtforlivet.dk  eller kontakt Charlotte Gylling på telefon 2548 8995.

Læs seneste artikel om Charlotte Gyllings ernæringsterapi.